Vi ventede lidt på madpakkerne , men tiden blev udnyttet, som det ses

Sidste dag

Ja, så er vi nået frem til rejsens sidste dag. Det har været svært at få alle op og igang efter aftenens eskapader, hvor der blev hygget til den store guldmedalje. Der blev lettet lidt på forbudet mod alkohol, således at de, der ønskede det kunne drikke en øl eller 2. Jeg tror alle havde en god, men lang aften. Morgenmaden var fin, men afgangen blev forsinket af, at man ikke vidste, om vi havde betalt for madpakker. Så mange måtte tage en lille lur i hallen til dette var afklaret og vi kunne få madpakkerne. Bussen er nu pakket således, at vi kan få baggagen ud i den rigtige rækkefølge ved Nykøbing, Farø, Rønnede og Høje Taastrup. Hjemturen gik fint. Vi fik en forsinkelse på ca. 1 time pga. kø på motorvejen nær Hamborg. Undervejs i bussen blev der sunget sange - også slagsangen blev sunget flere gange, og der blev holdt afskedstaler af de unge på mange sprog. Benthe og jeg glædede os over den fine bog med kærlige ord fra de mange deltagere, ligesom chaufføren Thomas og guiden Per takkede for chokolade. Efter ankomsten i Rødby begyndte afsætningen og dermed afskeden med de unge. Omkring 20.40 var vi på sidste station, Høje Taastrup, hvor de fleste blev sat af. Skønt at være hjemme igen og ikke længe skulle bo i støjende lokaler, i køjesenge uden plads til at pakke kufferten ud med fælles badeværelser, toiletter og meget mere. Men fra os skal der - ligesom i bussen - lyde endnu en tak for oplevelsen, og tak for at have fået lov at lære en masse dejlige unge at kende. Det var utroligt at høre "vi elsker dig" råbt i et større kor ud over p-pladsen, da jeg satte mig ind i bilen, der kørte os hjem. Hvad kan man så ønske sig mere?

Dejligt vandrerhjem i Arnhem

Så er der afskedsfest på vandrerhjemmet i Arnhem

17. dag

Efter en hyggelig aften i går, hvor vi fik spillet pool og alle var hjemme enten kl. 22 eller kl. 24 i henhold til udstedt ordre, forlod vi Bruxelles i morges efter morgenmaden, der også her foregik uhyggeligt usmidigt med alle i en lang kø ved en dum kaffemaskine - i stedet for at servere kaffen og kakaoen i termokander ved bordene. 70 personer, der står i kø for hver især at hente brød, ost, pølse, cornflakes, kaffe, sukker, mælk og juice! Og så var der en brødrister - ved gud. Den var der nogen, som absolut skulle lægge det friske brød i, for at forlænge pinen for de andre. Jeg troede, den dybe tallerken var opfundet, men jeg har lært på denne tur, at Europas vandrehjem godt kunne trænge til et omstruktureringscheck. Der må være gode muligheder for en konsulent på området. Vi kørte til Amsterdam i regnvejr for også i regnvejr at sejle rundt i byens kanaler. Undervejs klarede det dog op, og det var heldigvis tørvejr, mens der var fritid til at foretage indkøb og se på de snævre gader i Amsterdams red light district. Endelig blev der mulighed for at afsynge den sang, jeg skrevet undervejs på de lange motorveje - dog blev der kun sunget i underetagen. Vi ankom til stayokay vandrehjem i en skov ved Arnhem ved 18 tiden, og her kunne vi straks konstatere, at konsulenten har været forbi. Dejlige opholdsrum, pæne værelser, rigtig god mad og særdeles venligt personale. Ikke set noget lignende på denne tur. Nu må vi se, om vore trætte medrejsende er i stand til at stable en afslutningsfest på benene, inden de sidste få timers søvn før hjemrejsen i morgen.

Så nåede vi Amsterdam

7. vers

Nu har vi været rundt i Paris, Amsterdam, Bruxelles, vi har set en masse, vi har lavet sjov, vi har sunget, når vi fik lov. Nu går det hjemad til vort distrikt, hjemad til os selv, nu skal der kysses, nu skal der krammes, nu si'r vi FARVEL.