Vi ventede lidt på madpakkerne , men tiden blev udnyttet, som det ses

Sidste dag

Ja, så er vi nået frem til rejsens sidste dag. Det har været svært at få alle op og igang efter aftenens eskapader, hvor der blev hygget til den store guldmedalje. Der blev lettet lidt på forbudet mod alkohol, således at de, der ønskede det kunne drikke en øl eller 2. Jeg tror alle havde en god, men lang aften. Morgenmaden var fin, men afgangen blev forsinket af, at man ikke vidste, om vi havde betalt for madpakker. Så mange måtte tage en lille lur i hallen til dette var afklaret og vi kunne få madpakkerne. Bussen er nu pakket således, at vi kan få baggagen ud i den rigtige rækkefølge ved Nykøbing, Farø, Rønnede og Høje Taastrup. Hjemturen gik fint. Vi fik en forsinkelse på ca. 1 time pga. kø på motorvejen nær Hamborg. Undervejs i bussen blev der sunget sange - også slagsangen blev sunget flere gange, og der blev holdt afskedstaler af de unge på mange sprog. Benthe og jeg glædede os over den fine bog med kærlige ord fra de mange deltagere, ligesom chaufføren Thomas og guiden Per takkede for chokolade. Efter ankomsten i Rødby begyndte afsætningen og dermed afskeden med de unge. Omkring 20.40 var vi på sidste station, Høje Taastrup, hvor de fleste blev sat af. Skønt at være hjemme igen og ikke længe skulle bo i støjende lokaler, i køjesenge uden plads til at pakke kufferten ud med fælles badeværelser, toiletter og meget mere. Men fra os skal der - ligesom i bussen - lyde endnu en tak for oplevelsen, og tak for at have fået lov at lære en masse dejlige unge at kende. Det var utroligt at høre "vi elsker dig" råbt i et større kor ud over p-pladsen, da jeg satte mig ind i bilen, der kørte os hjem. Hvad kan man så ønske sig mere?

Dejligt vandrerhjem i Arnhem

Så er der afskedsfest på vandrerhjemmet i Arnhem

17. dag

Efter en hyggelig aften i går, hvor vi fik spillet pool og alle var hjemme enten kl. 22 eller kl. 24 i henhold til udstedt ordre, forlod vi Bruxelles i morges efter morgenmaden, der også her foregik uhyggeligt usmidigt med alle i en lang kø ved en dum kaffemaskine - i stedet for at servere kaffen og kakaoen i termokander ved bordene. 70 personer, der står i kø for hver især at hente brød, ost, pølse, cornflakes, kaffe, sukker, mælk og juice! Og så var der en brødrister - ved gud. Den var der nogen, som absolut skulle lægge det friske brød i, for at forlænge pinen for de andre. Jeg troede, den dybe tallerken var opfundet, men jeg har lært på denne tur, at Europas vandrehjem godt kunne trænge til et omstruktureringscheck. Der må være gode muligheder for en konsulent på området. Vi kørte til Amsterdam i regnvejr for også i regnvejr at sejle rundt i byens kanaler. Undervejs klarede det dog op, og det var heldigvis tørvejr, mens der var fritid til at foretage indkøb og se på de snævre gader i Amsterdams red light district. Endelig blev der mulighed for at afsynge den sang, jeg skrevet undervejs på de lange motorveje - dog blev der kun sunget i underetagen. Vi ankom til stayokay vandrehjem i en skov ved Arnhem ved 18 tiden, og her kunne vi straks konstatere, at konsulenten har været forbi. Dejlige opholdsrum, pæne værelser, rigtig god mad og særdeles venligt personale. Ikke set noget lignende på denne tur. Nu må vi se, om vore trætte medrejsende er i stand til at stable en afslutningsfest på benene, inden de sidste få timers søvn før hjemrejsen i morgen.

Så nåede vi Amsterdam

7. vers

Nu har vi været rundt i Paris, Amsterdam, Bruxelles, vi har set en masse, vi har lavet sjov, vi har sunget, når vi fik lov. Nu går det hjemad til vort distrikt, hjemad til os selv, nu skal der kysses, nu skal der krammes, nu si'r vi FARVEL.

Video taget under kørslen i begyndelsen af vores tur viser med al tydelighed kontrasten til den seneste uges busture.

6. vers

Så har vi været i Avignon på et vandrerhjem, morgenkaffen fik vi, men vi stod i kø, og af sult vi var ved at dø. Vi så på broen ved Pont du Gard - romersk akvadukt, vi var i vandet, sopped' blandt andet, ih, hvor var det smukt.

Chokoladeindkøb i Bruxelles. 

Manniken Pis, altså bag Alycia og Jessica

Det er endnu ikke gået op for alle pigerne, at vi er kommet nordpå til kulden

16. dag

På vores - Benthes og min - hjemvej fra byen blev vi overrasket af en mængde politibiler og masser af kampklædt politi i gaderne i nærheden af vores vandrerhjem. Det fik os til at indskærpe vigtigheden af, at de unge ikke flakkede rundt i kvarteret i nat. Alle skullevære hjemme kl. 23.00, men mange havde valgt at se bort fra det, fordi de mente, det var vigtigere at komme op i Eiffeltårnet efter mørkets frembrud. 25 valgte derfor at komme hjem op til 2 timer senere end påbudt. Jeg så mig derfor nødsaget til at lade dem afhente nøglerne til deres værelser hos mig, og jeg så ikke venlig ud, da de kom og forstyrrede min nattesøvn. Jeg holdt en lille tale for dem (alene) på både spansk og engelsk, så jeg var sikker på, alle forstod. De er anmodet om enkeltvis at opsøge mig i dag eller i morgen, for at genoprette min tillid til dem. De artige får lov at være ude til kl. 24, mens de andre skal være hjemme kl. 22 i aften. No party i morgen, hvis..... I dag kørte vi fra Paris til Bruxelles, hvor vi ankom ca. kl. 13. Efter at have besigtiget Manniken Pis skulpturen og Grand Place var der lejlighed til at slentre rundt i midtbyen og købe chokolade, pommes frites samt vafler. Igen oplevede vi, at de unge ikke kunne finde bussen. Vi mangler i højeste grad kort til alle - samt instruks om opsamlingssted og overnatningssted! Endelig er vi i vore værelser på vandrerhjemmet. Der er først mad kl. 20.00, så sultedøden truer adskillige af de unge, som er vant til at spise non stop.

Man ser ikke meget på turene mellem byerne

Udsigt fra Sacre Ceur

Sacre Ceur

Sorbonne universitetet i latinerkvarteret

15. dag

I går aftes gik det da helt galt. Vi fik set en del af Paris fra en turbåd med 1.000 passagerer, og især vore argentinere fik råbt og skreget, hver gang vi passerede under en bro. Klokken var blevet 21.45, da vi landede, så de unge fik lov at blive ude til midnat. Mange tog til Eiffeltårnet igen for at se det i belysning, og da de skulle hjem, kunne de ifølge egen forklaring ikke finde hjem igen. De ringede og meddelte, at de kom senere, og det skal jeg love for, de gjorde. De var først hjemme kl. 01.00, selvom man faktisk kan gå hjem fra tårnet på ca. en time. Meeeen, jeg ved, det er svært at følges så mange, for selvom de faktisk havde valgt et par ledere, ville de ikke rigtigt høre, hvad de sagde, så de gik i alle mulige retninger og fik mange forskellige instrukser af diverse franskmænd. Jeg har jævnligt på denne tur brugt udtrykket "semana santa". Det betyder egentligt "den hellige uge/påsken", men i de katolske lande er det lig med langsom gang i en procession. I vores gruppe har vi mange, der går som om, det er semana santa hver dag, og ind imellem er det vanskeligt ikke at råbe ad dem, når vores "procession" bliver strakt ud til en længde af mere end 100 meter. Dagen i dag har i øvrigt været til fri afbenyttelse og er blevet anvendt meget forskelligt. Mange har været på indkøb, og de fleste har fået set endnu flere af de berømte sights i byen. Jeg har været på besøg hos en kopist, hvor jeg har fået skrevet og kopieret min sang til holdet, så den nu er klar til at blive sunget i bussen. - Jeg kan hilse og sige, at bogstaverne på et fransk tastatur ikke er placeret som på vores derhjemme, og så mangler naturligvis æ,ø og å!!! Benthe og jeg har nu konstateret, at de unge har vanskeligt ved at finde rundt i de store byer, vi har besøgt. Derfor ville vi ønske, at nogen satte sig ned og udarbejdede en manual til udlevering til de unge, hvori man i detaljer beskrev, hvor vi bor, og hvordan den offentlige trafik fungerer, samt hvilke endestationer, man skal sigte efter for at komme hjem igen, afgangstider, sluttider m.m.m. De kommer i problemer, fordi de naturligvis hverken taler tysk, tjekkisk, italiensk eller fransk, og vi har konstateret, at de har mødt meget få indfødte, der taler engelsk.

Notre Dame fra vores turbåd

Gruppebillede ved Eiffeltårnet

14. dag

Dagen startede med buskørsel rundt i Paris. Vi så Triumfbuen, Louvre, Champs Elysé, Place de la Concorde og en masse store palæer, bl.a. det som præsidenten bor i. Vi sluttede ved Eiffeltårnet, hvor der virkelig kom gang i fotograferingen. Efter den lange fotoseance blev vi kørt hjem og kunne gøre, hvad vi ville. Mange gik på Louvre og nogle tog til Montmartre. Vi mødtes igen ved 19.30 tiden og kørte med bussen til Seinen, hvor vi sammen med 1000 andre sejlede en tur op og ned ad floden. De unge morede sig ganske gevaldigt med en sang-krig, der handlede om at fremhæve sit eget land. Jeg vil tro, at de fleste af de andre 934 passagerer undrerede sig, men de tog det pænt. Bagefter tog næsten alle hen til Eiffeltårnet for at se det med gnistrende lys kl. 22. Da vi først var færdige med sejlturen kl. 21.45, blev vi enige om, at de skulle være tilbage kl. 24. Vi glæder os til at se dem om kort tid. En en dejlig dag med skønne unge mennesker, der forstår at more sig, og som er gode til at glæde hinanden.

Gymnastik på motorvejen mod Paris

13. dag

Dagen i går var en af de meget lange med kørsel fra Avignon til Paris, hvor vi ankom ved 8 tiden. Vi var dog først på vores spisested kl. 21.20, så alle var meget sultne. Indkvareteringen var meget besværlig. Der er virkelig mange unge på vandrehjemmet, som er meget ydmygt. Vi ligger i køjesenge! For en ældre herre er der højt op til øverste køje.
Vi bor meget centralt - lige ved Louvre, så det kompenser meget for standarden.
I dag søndag starter vi kl. 09:30 med en sightseeing i bussen.

Frokostindkøb

Sopning ved Pont du Gard

Avignon med broen og pavepaladset

Jour 12

Vi startede dagen med morgenmad kl. 8.30. Dvs. vi stillede os i kø med hver vores morgenmadsbillet og de fleste stod i kø omkring en halv time. Det gav erindring om ferie i østlandene for 25 år siden, men særlig sjovt var det ikke. Vi nøjedes med en kop kaffe og en croisant, da vores tålmodighed ikke rakte længere - da vi hele tiden måtte anmode personalet om opfyldning af de forskellige ting. Skidt start på dagen. Bussen kørte os så til et nærliggende supermarked, hvor alle hver især købte frokost. Så gik det i retning mod Nimes, hvor vi skulle se den berømte akvadukt Pont du Gard. Den er imponerende, og en god frokostkulisse. Trods forbud, kunne de unge ikke - i den kraftige varme - modstå fristelsen, hvorfor mange gik ud at soppe, men det var nu kun nogle få stykker, der kom tilbage til bussen med våde bukser. I Avignon gik vi i samlet flok til pavepaladset og haven bagved med en flot udsigt over byen og mod Mont Ventoux. Herefter var der fritid. Den brugte vi fra Rotary med at følge 2 drenge til læge og på apotek. Diagnose: en fodvorte og en meget stor byld, der var gået hul på, på højre arm. Vel ankommet til vandrehjemmet tjekkede jeg lige spisetiden, der af guiden var opgivet til kl. 18.30. Stor var overraskelsen ikke, da man oplyste os, at vi først skal spise kl. 20.30, men meget ærgerligt, da de unge så ikke behøvede at være hjemme fra byen så tidligt.

Besøg på parfumeudsalg/museum

Badning i Nice