Vi ventede lidt på madpakkerne , men tiden blev udnyttet, som det ses

Sidste dag

Ja, så er vi nået frem til rejsens sidste dag. Det har været svært at få alle op og igang efter aftenens eskapader, hvor der blev hygget til den store guldmedalje. Der blev lettet lidt på forbudet mod alkohol, således at de, der ønskede det kunne drikke en øl eller 2. Jeg tror alle havde en god, men lang aften. Morgenmaden var fin, men afgangen blev forsinket af, at man ikke vidste, om vi havde betalt for madpakker. Så mange måtte tage en lille lur i hallen til dette var afklaret og vi kunne få madpakkerne. Bussen er nu pakket således, at vi kan få baggagen ud i den rigtige rækkefølge ved Nykøbing, Farø, Rønnede og Høje Taastrup. Hjemturen gik fint. Vi fik en forsinkelse på ca. 1 time pga. kø på motorvejen nær Hamborg. Undervejs i bussen blev der sunget sange - også slagsangen blev sunget flere gange, og der blev holdt afskedstaler af de unge på mange sprog. Benthe og jeg glædede os over den fine bog med kærlige ord fra de mange deltagere, ligesom chaufføren Thomas og guiden Per takkede for chokolade. Efter ankomsten i Rødby begyndte afsætningen og dermed afskeden med de unge. Omkring 20.40 var vi på sidste station, Høje Taastrup, hvor de fleste blev sat af. Skønt at være hjemme igen og ikke længe skulle bo i støjende lokaler, i køjesenge uden plads til at pakke kufferten ud med fælles badeværelser, toiletter og meget mere. Men fra os skal der - ligesom i bussen - lyde endnu en tak for oplevelsen, og tak for at have fået lov at lære en masse dejlige unge at kende. Det var utroligt at høre "vi elsker dig" råbt i et større kor ud over p-pladsen, da jeg satte mig ind i bilen, der kørte os hjem. Hvad kan man så ønske sig mere?

Dejligt vandrerhjem i Arnhem

Så er der afskedsfest på vandrerhjemmet i Arnhem

17. dag

Efter en hyggelig aften i går, hvor vi fik spillet pool og alle var hjemme enten kl. 22 eller kl. 24 i henhold til udstedt ordre, forlod vi Bruxelles i morges efter morgenmaden, der også her foregik uhyggeligt usmidigt med alle i en lang kø ved en dum kaffemaskine - i stedet for at servere kaffen og kakaoen i termokander ved bordene. 70 personer, der står i kø for hver især at hente brød, ost, pølse, cornflakes, kaffe, sukker, mælk og juice! Og så var der en brødrister - ved gud. Den var der nogen, som absolut skulle lægge det friske brød i, for at forlænge pinen for de andre. Jeg troede, den dybe tallerken var opfundet, men jeg har lært på denne tur, at Europas vandrehjem godt kunne trænge til et omstruktureringscheck. Der må være gode muligheder for en konsulent på området. Vi kørte til Amsterdam i regnvejr for også i regnvejr at sejle rundt i byens kanaler. Undervejs klarede det dog op, og det var heldigvis tørvejr, mens der var fritid til at foretage indkøb og se på de snævre gader i Amsterdams red light district. Endelig blev der mulighed for at afsynge den sang, jeg skrevet undervejs på de lange motorveje - dog blev der kun sunget i underetagen. Vi ankom til stayokay vandrehjem i en skov ved Arnhem ved 18 tiden, og her kunne vi straks konstatere, at konsulenten har været forbi. Dejlige opholdsrum, pæne værelser, rigtig god mad og særdeles venligt personale. Ikke set noget lignende på denne tur. Nu må vi se, om vore trætte medrejsende er i stand til at stable en afslutningsfest på benene, inden de sidste få timers søvn før hjemrejsen i morgen.

Så nåede vi Amsterdam

7. vers

Nu har vi været rundt i Paris, Amsterdam, Bruxelles, vi har set en masse, vi har lavet sjov, vi har sunget, når vi fik lov. Nu går det hjemad til vort distrikt, hjemad til os selv, nu skal der kysses, nu skal der krammes, nu si'r vi FARVEL.

Video taget under kørslen i begyndelsen af vores tur viser med al tydelighed kontrasten til den seneste uges busture.

6. vers

Så har vi været i Avignon på et vandrerhjem, morgenkaffen fik vi, men vi stod i kø, og af sult vi var ved at dø. Vi så på broen ved Pont du Gard - romersk akvadukt, vi var i vandet, sopped' blandt andet, ih, hvor var det smukt.

Chokoladeindkøb i Bruxelles. 

Manniken Pis, altså bag Alycia og Jessica

Det er endnu ikke gået op for alle pigerne, at vi er kommet nordpå til kulden

16. dag

På vores - Benthes og min - hjemvej fra byen blev vi overrasket af en mængde politibiler og masser af kampklædt politi i gaderne i nærheden af vores vandrerhjem. Det fik os til at indskærpe vigtigheden af, at de unge ikke flakkede rundt i kvarteret i nat. Alle skullevære hjemme kl. 23.00, men mange havde valgt at se bort fra det, fordi de mente, det var vigtigere at komme op i Eiffeltårnet efter mørkets frembrud. 25 valgte derfor at komme hjem op til 2 timer senere end påbudt. Jeg så mig derfor nødsaget til at lade dem afhente nøglerne til deres værelser hos mig, og jeg så ikke venlig ud, da de kom og forstyrrede min nattesøvn. Jeg holdt en lille tale for dem (alene) på både spansk og engelsk, så jeg var sikker på, alle forstod. De er anmodet om enkeltvis at opsøge mig i dag eller i morgen, for at genoprette min tillid til dem. De artige får lov at være ude til kl. 24, mens de andre skal være hjemme kl. 22 i aften. No party i morgen, hvis..... I dag kørte vi fra Paris til Bruxelles, hvor vi ankom ca. kl. 13. Efter at have besigtiget Manniken Pis skulpturen og Grand Place var der lejlighed til at slentre rundt i midtbyen og købe chokolade, pommes frites samt vafler. Igen oplevede vi, at de unge ikke kunne finde bussen. Vi mangler i højeste grad kort til alle - samt instruks om opsamlingssted og overnatningssted! Endelig er vi i vore værelser på vandrerhjemmet. Der er først mad kl. 20.00, så sultedøden truer adskillige af de unge, som er vant til at spise non stop.

Man ser ikke meget på turene mellem byerne

Udsigt fra Sacre Ceur

Sacre Ceur

Sorbonne universitetet i latinerkvarteret

15. dag

I går aftes gik det da helt galt. Vi fik set en del af Paris fra en turbåd med 1.000 passagerer, og især vore argentinere fik råbt og skreget, hver gang vi passerede under en bro. Klokken var blevet 21.45, da vi landede, så de unge fik lov at blive ude til midnat. Mange tog til Eiffeltårnet igen for at se det i belysning, og da de skulle hjem, kunne de ifølge egen forklaring ikke finde hjem igen. De ringede og meddelte, at de kom senere, og det skal jeg love for, de gjorde. De var først hjemme kl. 01.00, selvom man faktisk kan gå hjem fra tårnet på ca. en time. Meeeen, jeg ved, det er svært at følges så mange, for selvom de faktisk havde valgt et par ledere, ville de ikke rigtigt høre, hvad de sagde, så de gik i alle mulige retninger og fik mange forskellige instrukser af diverse franskmænd. Jeg har jævnligt på denne tur brugt udtrykket "semana santa". Det betyder egentligt "den hellige uge/påsken", men i de katolske lande er det lig med langsom gang i en procession. I vores gruppe har vi mange, der går som om, det er semana santa hver dag, og ind imellem er det vanskeligt ikke at råbe ad dem, når vores "procession" bliver strakt ud til en længde af mere end 100 meter. Dagen i dag har i øvrigt været til fri afbenyttelse og er blevet anvendt meget forskelligt. Mange har været på indkøb, og de fleste har fået set endnu flere af de berømte sights i byen. Jeg har været på besøg hos en kopist, hvor jeg har fået skrevet og kopieret min sang til holdet, så den nu er klar til at blive sunget i bussen. - Jeg kan hilse og sige, at bogstaverne på et fransk tastatur ikke er placeret som på vores derhjemme, og så mangler naturligvis æ,ø og å!!! Benthe og jeg har nu konstateret, at de unge har vanskeligt ved at finde rundt i de store byer, vi har besøgt. Derfor ville vi ønske, at nogen satte sig ned og udarbejdede en manual til udlevering til de unge, hvori man i detaljer beskrev, hvor vi bor, og hvordan den offentlige trafik fungerer, samt hvilke endestationer, man skal sigte efter for at komme hjem igen, afgangstider, sluttider m.m.m. De kommer i problemer, fordi de naturligvis hverken taler tysk, tjekkisk, italiensk eller fransk, og vi har konstateret, at de har mødt meget få indfødte, der taler engelsk.

Notre Dame fra vores turbåd

Gruppebillede ved Eiffeltårnet

14. dag

Dagen startede med buskørsel rundt i Paris. Vi så Triumfbuen, Louvre, Champs Elysé, Place de la Concorde og en masse store palæer, bl.a. det som præsidenten bor i. Vi sluttede ved Eiffeltårnet, hvor der virkelig kom gang i fotograferingen. Efter den lange fotoseance blev vi kørt hjem og kunne gøre, hvad vi ville. Mange gik på Louvre og nogle tog til Montmartre. Vi mødtes igen ved 19.30 tiden og kørte med bussen til Seinen, hvor vi sammen med 1000 andre sejlede en tur op og ned ad floden. De unge morede sig ganske gevaldigt med en sang-krig, der handlede om at fremhæve sit eget land. Jeg vil tro, at de fleste af de andre 934 passagerer undrerede sig, men de tog det pænt. Bagefter tog næsten alle hen til Eiffeltårnet for at se det med gnistrende lys kl. 22. Da vi først var færdige med sejlturen kl. 21.45, blev vi enige om, at de skulle være tilbage kl. 24. Vi glæder os til at se dem om kort tid. En en dejlig dag med skønne unge mennesker, der forstår at more sig, og som er gode til at glæde hinanden.

Gymnastik på motorvejen mod Paris

13. dag

Dagen i går var en af de meget lange med kørsel fra Avignon til Paris, hvor vi ankom ved 8 tiden. Vi var dog først på vores spisested kl. 21.20, så alle var meget sultne. Indkvareteringen var meget besværlig. Der er virkelig mange unge på vandrehjemmet, som er meget ydmygt. Vi ligger i køjesenge! For en ældre herre er der højt op til øverste køje.
Vi bor meget centralt - lige ved Louvre, så det kompenser meget for standarden.
I dag søndag starter vi kl. 09:30 med en sightseeing i bussen.

Frokostindkøb

Sopning ved Pont du Gard

Avignon med broen og pavepaladset

Jour 12

Vi startede dagen med morgenmad kl. 8.30. Dvs. vi stillede os i kø med hver vores morgenmadsbillet og de fleste stod i kø omkring en halv time. Det gav erindring om ferie i østlandene for 25 år siden, men særlig sjovt var det ikke. Vi nøjedes med en kop kaffe og en croisant, da vores tålmodighed ikke rakte længere - da vi hele tiden måtte anmode personalet om opfyldning af de forskellige ting. Skidt start på dagen. Bussen kørte os så til et nærliggende supermarked, hvor alle hver især købte frokost. Så gik det i retning mod Nimes, hvor vi skulle se den berømte akvadukt Pont du Gard. Den er imponerende, og en god frokostkulisse. Trods forbud, kunne de unge ikke - i den kraftige varme - modstå fristelsen, hvorfor mange gik ud at soppe, men det var nu kun nogle få stykker, der kom tilbage til bussen med våde bukser. I Avignon gik vi i samlet flok til pavepaladset og haven bagved med en flot udsigt over byen og mod Mont Ventoux. Herefter var der fritid. Den brugte vi fra Rotary med at følge 2 drenge til læge og på apotek. Diagnose: en fodvorte og en meget stor byld, der var gået hul på, på højre arm. Vel ankommet til vandrehjemmet tjekkede jeg lige spisetiden, der af guiden var opgivet til kl. 18.30. Stor var overraskelsen ikke, da man oplyste os, at vi først skal spise kl. 20.30, men meget ærgerligt, da de unge så ikke behøvede at være hjemme fra byen så tidligt.

Besøg på parfumeudsalg/museum

Badning i Nice

Jour 11

Som sædvanligt tidligt op og afsted. Fra San Remo gik turen mod Monaco - igennem bymæssig bebyggelse indtil grænsen. Det gik langsomt! Herefter kørte vi galt lige før Monaco og måtte halvvejs tilbage, før vi kunne vende bussen! Øv. Bussen blev parkeret, og vi gik gennem en smuk park og så kirken, hvor Grace Kelly og fyrst Rainier ligger begravet. Vi gik til fyrstepaladset, og derefter var der en halv time frihed. Så kørte bussen ind i Frankrig til Eze, hvor vi besøgte en parfumefabrik, Galimard. Der blev efter rundvisningen købt flittigt ind - måske også nogle gaver til mor derhjemme? Så gik det straks mod Nice, hvor der var tid til svømning og/eller frokost. I 30 graders varme, var de mange badende meget glade for afkølingen, også selvom omklædningen foregik bag et håndklæde. Nu forestår der en tur på ca. 4 timer til Avignon, hvor vi skal indkvarteres på en campingplads ligeved den berømte (halve) bro, der omtales le pont d'Avignon. Vi måtte lige lave en sløjfe på Promenade les Anglais, da 2 af vore piger ikke kunne finde ud af at komme til tiden. Vel ankommet til vandhjemmet blev vi indkvarteret i nogle værelser af ringe standard, og fik da også løbende resten af aftenen klager fra de unge. Maden var de heller ikke tilfredse med, og da en bevæbnet kæmpe beordrede dem i seng kl. 22, var det helt galt. Vi må se, om vi kan gøre noget for dem i aften, fredag.

Aftenstemning i San Remo

5. vers

Nu har vi svømmet og taget sol i en liggestol, vi har sunget på en karaokibar, sejlet i gondol, ja vi har, vi nyder livet, turen er skøn, vi vil aldrig hjem, de fire D'er, de os generer hvem har lavet dem?

Selvom de unge må betale, hver gang de skal på toilettet, bruger vi utroligt meget tid på toiletbesøg: Her Piazza Bra i Verona

Dejligt morgenbord i Lido, karaoki om aftenen ogbesøg på Piazzale delle Erbe i Verona

Dag 10

Endnu en tidlig vækning kl. 06:00. Kun brasilienerdrengene måtte betale 35 euro for en mistet nøgle, som formentlig findes ved ankomsten til San Remo i aften. Efter det gode morgenmåltid - maden her i Lido di Jesolo har været meget fin - kørte vi til Verona. Da vi endelig havde fundet en p-plads til bussen, gik vi ind til Piazza Bra med byens berømte arena, hvor B & B har været til mange operaer og en fantastisk rockkoncert med et af Italiens helt store trækplastre: Zucchero. Vi brugte også her meget tid på at tisse til 0,70 euro pr. person! Herefter blev Julias balkon besigtiget og fotograferet, hvorefter den stod på is, frugt eller panini, så vi kan overleve eftermiddagens meget lange tur ned til San Remo ved rivieraen. Ankommet til San Remo ved 19 tiden. De unge glæder sig til aftensmaden kl. 20. De er som sædvanligt meget sultne. Indkvartering i Hotel Esperia (Håbet)!!! Det er helt fint, det kun er for en overnatning.

Dia 9

Dagen startede med et jordskælv ca. 150 km borte. Enkelte af os kunne mærke det på værelset, mens de af os, der allerede var ude foran hotellet intet mærkede. Ved 10 tiden tog vi offentlig bus til Punto Sabbione, hvor vi gik ombord på en lille færge, der transporterede os videre til Venedig. Efter en spadseretur over Markuspladsen gik allle de unge ombord i gondolerne og fik en halv time rundt i de smalle kanaler. Herefter var der fri til at gå på opdagelse i byen indtil kl. 16, hvor turen gik tilbage mod hotellet. Inden aftensmaden var der tid til at bade i Adriaterhavet endnu en gang. Vi håber nu, at de unge vil tage os med på karaokibar i aften, da de i går kom hjem derfra i meget løftet stemning - forhåbentlig kun fordi de havde haft det rigtig sjovt. Vi har ikke set nogle fra gruppen beruset, men vi måtte i går hælde 2 flasker vodka ud i strandsandet.

Giorno 8

I dag, pinsemandag, har vi holdt fridag. Vejret var lidt trist til morgen, men efter 10.30 var det badevejr. De fleste har været på stranden det meste af dagen, og mange har også været i vandet. Frokosten blev af nogle indtaget i de stedlige pizzeriaer, som laver udmærket mad. En del har ikke fået sol meget længe og må forventes at få problemer med irriteret hud, når de kommer i seng. Nu venter vi på aftensmaden, som vi håber er lige så god som i går aftes.

Fodbold, futbol

Ah, fridag på stranden

Hotel la Rotonda, Lido di Jesolo

Det er hårdt at sidde længe i en bus

7. day

Efter morgenmaden blev bussen endnu en gang fyldt med vores bagage og kun Maddison glemte sin kuffert ved receptionen. Heldigvis opdagede jeg den, inden vi tog afsted, så vi fik det hele med. En bustur fra Wien til Lido di Jesolo er ikke det rene morskab. Der er over 600 km., så der er meget køretid. Vi holdt frokostrast ved Wörthersee - meget smukt - og stadig rigtig flot vejr. Undervejs måtte vi underholde os selv, og med 14 brasilienere ombord er det ikke noget problem. Tiago, Amanda, Julia, Adolfo, Luan m. fl. dansede samba (?) i midtergangen til høj, men herlig musik fra Brasilien og fra Danmark (Medina og Nick og Jay). De medbragte tamburiner gjorde deres til at øge støjniveauet til en højde, der gjorde søvn næsten umulig. Fint nok. Så sover de måske i nat? Efter ankomsten på Hotel Rotonda få meter fra badestranden, måtte vi ned og tage en dukkert i Adriaterhavet. De fleste gik i, og vandet var faktisk rigtig dejligt. Drengene spillede rugby og enkelte (Facundo og Vicente) svømmede om kap. De brasilianske pigers bikinier er diminutive, skulle jeg hilse at sige, og da mange af dem har taget ekstra kilo til sig under opholdet i Danmark, blev der virkelig vist megen bar hud. Aftensmaden bestod af tagliatelle med tomatsovs, grillkylling og kartofler samt kage, og nogle af vore heavy eaters fik ekstramad. Det var penne med kødsovs bolognese. Kl. 22.30 skal vi på diskotek. Det bliver endnu en kort nat i sengen, men heldigvis skal vi holde fri i morgen. Vi har egne liggestole på stranden, men vejrudsigten lyder for første gang på denne tur på regn. Det håber vi ikke sker, når det er den eneste rigtige hviledag på hele turen.

Pragtfuld koncert i aften i Wien:-)

6. dag

Under morgenmaden efterlyste jeg ejeren af 6 stks. Gösser Bier, men da ingen sjovt nok ville vedkende sig dem, måtte jeg aflevere dem i receptionen, som i øvrigt hjalp med kopieringen af de uddelte skriftlige advarsler, som nu skal ligge og "brænde" i nogle lommer på resten af turen.
Vi tog afsted med bussen kl. 9.10 for at køre rundt på den indre ringvej og få udpeget diverse imposante bygningsværker, som Rådhuset, operaen, Historisk Museum og mange flere. Bussen blev parkeret ved Hofburg, hvor vi blev vist rundt, indtil nogle af os kl. 11 meget gerne ville ind på den berømte rideskole, der ligger i slottet, for at se formiddagstræning.
Derefter blev tropperne frigivet, og vi to gik tværs gennem den indre by for at bese den gamle forlystelseshave Prater, der opstod i 1766.
Vi vil til aftensmaden foreslå de, der ikke skal med til koncert, at tage til Prater. De vil bestemt kunne få en morsom aften, mens vi andre skal nyde musik af Johann Strauss og Mozart. Vejret er stadig strålende og varmt.
Ps.: Jeg har nu lært alle 66 unge at kende ved navn og er begyndt at frygte for turens afslutning. På trods af, at nogle ind imellem dummer sig, så er de alle sammen utroligt dejlige at være sammen med.

Der er i Wien ikke ligefrem tale om 4 stjernet indkvartering, men det fungerer.

Så er vi i Prater i Wien!

Fra Prag gik turen nu videre mod Østrigs hovedstad Wien. Alle var meget begejstrede for Prag, så jeg er spændt på, om de nu vil give Wien en chance. På busturen lærte nogle at spille kortspillet Skipbo, mens andre indhentede den forsømte nattesøvn. Vi spiste frokost ved grænsen, på et sted med en god og biłlig restaurant. Der var desuden et stort outlet marked samt et kæmpestort kinesisk marked med diverse billige kopivarer. Ved ankomsten til Wien stoppede vi ved slottet Schōnbrunn, hvor vi fik halvanden time til selv at gå rundt og beundre det voldsomt store sommerhus og den meget smukke park. Som sædvanlig havde 2 af vore kvikke piger ordnet værelsesfordelingen inden ankomsten til vort overnatningssted, så uddelingen af nøgler gik også her uden problemer. Vel ankommet satte vi os til bords - selvfølgelig med wienerschnitzel på tallerkenerne. Efterfølgende blev der udleveret kort over byen og givet instruks om metroen, hvorefter mange tog de 4 stationer ind til centrum. Alle var hjemme på det aftalte tidspunkt - i modsætning til i går! Desværre har vi nogle få drenge, som har problemer med et af de fire d'er. De vil til morgen få overgivet et "diplom".

Frokost nær grænsen til Østrig

Kortspil i bussen

4. vers

Vi var i Prag som er rigtig flot
bo'de på hotel
det var virk'lig luksus
vi var helt tilfreds
også Bjarne var i sit es
men anden aften blev han lidt vred
det kan vi forstå
vi gik i klubben og hen på pubben
hvad vi ikke må

4. dag

Ved morgenbordet meddelte 2 af de unge, at de havde fået en bøde på 800 tj. kr. for ikke at have billetten i orden på en station. En havde stemplet forkert, mens en anden løb rundt for at finde ud af, hvor man kunne købe en billet.
 I dag tog vi i 3 hold med bussen til nærmeste metrostation. Herfra gik det i samlet flok til centrum, hvor vi tog en sporvogn op til Prags store slotskompleks. Placeringen er genial. Man har udsigt deroppe fra over hele byen, og der er en voldsom storhed over det. Det var umuligt at følges så mange, så jævnligt forsvandt nogle af de unge. De fleste så vi dog igen efter en del søgen ved counselerne. 3 forsvandt dog, og vi venter derfor først at se dem ved aftensmaden. Til gengæld mødte vi de 4 brasilienere, der havde sovet over sig og troede, at de ikke behøvede at deltage.
Det var en stor befrielse for alle, da vi på Karlsbroen fik fri til at gøre, hvad vi ville. Der var en del utilfredshed blandt de unge med formiddagen. De var kede af, at vi - i højt tempo - blot gik forbi seværdighederne. De havde forventet, at der i deres betaling var includeret entre til      at komme ind i nogle af de spændende bygninger.

Vi lærte også at køre med metroen i Prag

Med bus i Prag på vej til rundgang på slottet

Drengene nyder sejlturen på floden Spree i Berlin

Vers 3

Byen Berlin blev set fra en bus
vi så mange ting
muren, TV tårnet, Alexanderplatz,
Checkpoint Charlie, vi gav den gas
eftermiddagen havde vi fri
det var helt O K
vi gik så længe, brugte lidt penge
red på bølgen blå.

3. dag

I dag skulle vi op kl. 5.30, da kufferterne skulle være i bussen kl. 6. Herefter var der morgenmad. kl. 7 kørte vi mod Theresienstadt. Vi måtte lave en liste med alles pasnumre og fødselsdatoer til hotellet i Prag. Det er ikke nemt i en kørende bus, skulle jeg lige hilse og sige. Frokosten skulle vi indtage på parkeringspladsen, før vi fik rundvisning. Da eleverene havde fået udleveret frokostpenge i Euro, måtte de alle stå i kø for at veksle penge. Derefter måtte de stå i kø for at købe noget at spise, så frokosten varede mindst 1,5 time! Så var der rundvisning i det lille fort, hvor tyskerne især torturerede og dræbte politiske fanger. Historien om jøderne i Theresienstadt fik vi desværre ikke.
Vi er nu fremme på et nydeligt hotel - meget langt fra Prags centrum og venter på at skulle indtage aftensmaden kl. 19. Der er ikke arrangeret yderligere i aften.

I Theresienstadt

Frokost på parkeringspladsen ved Theresienstadt

2. dag

Vi begyndte dagen med en rundtur i Berlin i bussen. Vi besigtigede muren og kørte forbi TV tårnet, Alexanderplads, Museum Insel og Brandenburger Tor, hvorefter vi standsede ved  Checkpoint Charlie. Kl. 12 gav guiden os fri, og vi var mange, der gik til Holocaust Memorial og Brandenburger Tor. Efter en lille frokost gik nogle af os til Pergamon Museet, som alle var meget begejstrede over. Studenterne, der fulgtes med os, kom gratis ind! Bagefter trængte vi til lidt luft og tog en sightseeing tur med båd på floden Spree. Masser af sol og ca. 30 grader.

Vi samles ved bussen inden rundturen i Berlin

Besøg ved muren

Tilføj billedtekst

Første dag, 21.5.12

Første dag, 21.5.12 Vi er installeret i bussen efter opsamling i Taastrup, Rønnede, Farø og Nykøbing. Vi mangler kun Julia Koch fra Brasilien, der måtte hente sin opholdstilladelse i udlændingestyrelsen i dag og derfor må flyve til Berlin med ankomst kl. 20.40. Jeg må finde uf af at hente hende, mens de andre skal ind og se på Kufürstendam. Brasilienerne har erobret bussens nederste etage sammen med vi gamle. De skal nok holde os vågne. Amanda, Vitoria og Naryana og Louisa synger non stop, og på færgen var der dømt brasiliansk salsa (tror jeg nok). Vi må anstrenge os for ikke at glemme alle de andre søde unge - knap så udfarende - udvekslingsstudenter. Ca. halvdelen har afleveret et paskopi, mens resten har fået ordre om at fotografere billedsiden af deres pas. Kl. 14.20 har de unge endnu ikke fået frokost, men humøret er højt og ingen har beklaget sig. Så er vi installeret i vandrehjemmet. Der er rigtigt mange mennesker her og få badeværelser! Aftensmaden bestod af frikadeller med kartoffelmos og bønner. Kun 6 piger kom for sent. Udenfor ventede vi på afgang mod Kurfürstendamm kl. 19. En af pigerne efterlod sin ipad på fortovet. Mens de alle nu spadserer rundt i Berlins centrum, er jeg nu i bus på vej til lufthavnen for at hente Julia. Det bliver en lang dag:-) Julia var glad for at se alle vennerne, som vi mødte på gaden efter vores taxitur fra lufthavnen, og hun blev modtaget med stor jubel.

Vers 2

Vi er i bussen, nu går det løs,
nu er vi afsted,
vi er på Europatur med ROTARY,
næsten hver dag i en ny by,
Prag og Berlin, Venedig, Paris,
Avignon og Wien,
bus 3 skal feste, vi er de bedste,
rejsen bli'r så fin.

Bus 3's slagsang

Melodi: "When I'm 64"

Året er gået, snart skal vi hjem,
det har været sjovt,
udveksling i Danmark, uha, det er svært,
men nu tror vi, sproget er lært,
derfor må vi nu skrive en sang,
om alt det der sker,
ude på gaden, inde i staden,
og mens vi er her.

Rejsedistancer

Oversigt over køredagenes distancer:

Høje Taastrup - Berlin 430 km
Berlin - Prag 360 km
Prag - Wien 340 km
Wien - Venedig/Lido di Jesolo 600 km
Venedig - San Remo 540 km
San Remo - Avignon 320 km
Avignon - Paris 700 km
Paris - Bruxelles 310 km
Bruxelles - Arnhem 320 km
Arnhem - Høje Taastrup 715 km




I alt  4.635 km

Nedtælling

Så er der nu kun 12 dage til bus 3 afgår fra Høje Taastrup med 65 dejlige unge udvekslingsstudenter fra det meste af verden til Berlin, Prag, Wien, Venedig, San Remo, Avignon, Paris, Bruxelles og Amsterdam.

Benthe og Bjarne Juel Pedersen, der skal være bussens Rotary Counsellors, glæder sig meget.