torsdag den 31. maj 2012

Jour 11

Som sædvanligt tidligt op og afsted. Fra San Remo gik turen mod Monaco - igennem bymæssig bebyggelse indtil grænsen. Det gik langsomt! Herefter kørte vi galt lige før Monaco og måtte halvvejs tilbage, før vi kunne vende bussen! Øv. Bussen blev parkeret, og vi gik gennem en smuk park og så kirken, hvor Grace Kelly og fyrst Rainier ligger begravet. Vi gik til fyrstepaladset, og derefter var der en halv time frihed. Så kørte bussen ind i Frankrig til Eze, hvor vi besøgte en parfumefabrik, Galimard. Der blev efter rundvisningen købt flittigt ind - måske også nogle gaver til mor derhjemme? Så gik det straks mod Nice, hvor der var tid til svømning og/eller frokost. I 30 graders varme, var de mange badende meget glade for afkølingen, også selvom omklædningen foregik bag et håndklæde. Nu forestår der en tur på ca. 4 timer til Avignon, hvor vi skal indkvarteres på en campingplads ligeved den berømte (halve) bro, der omtales le pont d'Avignon. Vi måtte lige lave en sløjfe på Promenade les Anglais, da 2 af vore piger ikke kunne finde ud af at komme til tiden. Vel ankommet til vandhjemmet blev vi indkvarteret i nogle værelser af ringe standard, og fik da også løbende resten af aftenen klager fra de unge. Maden var de heller ikke tilfredse med, og da en bevæbnet kæmpe beordrede dem i seng kl. 22, var det helt galt. Vi må se, om vi kan gøre noget for dem i aften, fredag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar