mandag den 21. maj 2012

Første dag, 21.5.12

Første dag, 21.5.12 Vi er installeret i bussen efter opsamling i Taastrup, Rønnede, Farø og Nykøbing. Vi mangler kun Julia Koch fra Brasilien, der måtte hente sin opholdstilladelse i udlændingestyrelsen i dag og derfor må flyve til Berlin med ankomst kl. 20.40. Jeg må finde uf af at hente hende, mens de andre skal ind og se på Kufürstendam. Brasilienerne har erobret bussens nederste etage sammen med vi gamle. De skal nok holde os vågne. Amanda, Vitoria og Naryana og Louisa synger non stop, og på færgen var der dømt brasiliansk salsa (tror jeg nok). Vi må anstrenge os for ikke at glemme alle de andre søde unge - knap så udfarende - udvekslingsstudenter. Ca. halvdelen har afleveret et paskopi, mens resten har fået ordre om at fotografere billedsiden af deres pas. Kl. 14.20 har de unge endnu ikke fået frokost, men humøret er højt og ingen har beklaget sig. Så er vi installeret i vandrehjemmet. Der er rigtigt mange mennesker her og få badeværelser! Aftensmaden bestod af frikadeller med kartoffelmos og bønner. Kun 6 piger kom for sent. Udenfor ventede vi på afgang mod Kurfürstendamm kl. 19. En af pigerne efterlod sin ipad på fortovet. Mens de alle nu spadserer rundt i Berlins centrum, er jeg nu i bus på vej til lufthavnen for at hente Julia. Det bliver en lang dag:-) Julia var glad for at se alle vennerne, som vi mødte på gaden efter vores taxitur fra lufthavnen, og hun blev modtaget med stor jubel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar